-

Flickr Photo Stream
Meta
Referat fra Generalforsamling 2013
Efter Formandens beretning blev forslaget om projekt Nabohjælp drøftet. Det blev besluttet, at bylavet sørger for en særskilt indkaldelse til møde ligesom det blev aftalt at der kan indkøbes 2 skilte til en værdi af ca. kr. 2500 som placeres ved gadekæret og i den anden ende af byen.
Der var opbakning til de foreslåede faste arrangementer: Sct. Hans – erstattes af en midsommerfest, derudover inviteres der til dage ved gadekæret og Affaldsdagen d. 21.4. kl. 10.30. Nærmere oplysninger følger på hjemmesiden.
Bylavets regnskab og budget blev gennemgået. Lavet har haft indtæger på kr. 1.550,- og udgifter for kr. 194,-. Herudover forventes en udgift på reparation af hegn ved gadekæret på kr. 1.650,-.
Ulrik, Carsten og Niels var på valg – og blev genvalgt.
Birgit og Marianne fortsætter som suppleanter. Anders og Helge fortsætter som kasserer.
Der blev talt om den manglende mobildækning i Tessebølle – en problematik bylavet vil tage op på et senere tidspunkt.
Udgivet i Generalforsamling, Referat
Kommentarer lukket til Referat fra Generalforsamling 2013
Generalforsamling 2013
Indkaldelse til generalforsamling
19. marts 2013 kl. 19.30 på Holmebækskolen
Dagsorden:
- Valg af dirigent
- Formandens beretning
- Indkomne forslag – forslag til behandling skal være bestyrelsen i hænde senest 2 uger før generalforsamlingen.
- Bestyrelsen foreslår at bylavet igangsætter projekt Nabohjælp og forslår i den forbindelse indkøb af 2 skilte til ca. kr. 2.500,-
- Foreslåede faste arrangementer næste år: Sct. Hans – erstattes evt. af en midsommerfest, dage ved gadekæret og Affaldsdagen d. 21.4. kl. 10.30. Følg med på hjemmesiden: www.tesseboelle.dk.
- Lavets regnskab i revideret stand og budget for det følgende år fremlægges.
- Fastlæggelse af kontingent for det kommende år.
- Valg af bestyrelsesmedlemmer—på valg er Niels Rolskov, Ulrik Christoffersen og Carsten Scütt. Alle er villige til genvalg.
- Valg af 1. og 2. Suppleant – Gitte Schmidt og Marianne Knudsen er villige til genvalg Valg af 2 revisorer.
- Eventuelt
Efter generalforsamlingen vil der blive serveret ost og rødvin til almindelig snak om løst og fast.
Udgivet i Generalforsamling
Kommentarer lukket til Generalforsamling 2013
Næste arrangement: Affaldsdag 21. april 2013
Vi mødes ved gadekæret og går i hold på 2-3 personer i hver sin retning for at samle affald. Vi samles igen ved gadekæret, og hvis der er stemning for det, spiser vi en improviseret frokost sammen.
Udgivet i Arrangementer
Kommentarer lukket til Næste arrangement: Affaldsdag 21. april 2013
Tessebøllevej 40
Dagbladet bragte den 10. december 2012 en artikel om huset på Tessebøllevej 40, hvor både Klaus Rifbjerg og Paul Gaugain har boet og sat deres spor. Hele artiklen Et hus med kunstnertække kan læses online hos Sjællandske Medier.
Udgivet i Historie
Kommentarer lukket til Tessebøllevej 40
Næste arrangement: Oprydning ved gadekæret
Søndag d. 9. september mødes vi igen til et par timers oprydning omkring – og i – gadekæret.
Vi skal kikke på hegnet mod øst, luge ud i dunhammerne og slå lidt græs på kanterne. Medbring gerne vaders, river og trillebør.
Hvis interessen er for det afslutter vi med lidt frokost i det grønne.
Udgivet i Arrangementer
Skriv en kommentar
Næste arrangement: Sct. Hans aften
Skt. Hans afholdes vanen tro d. 23. juni 2011 på Tessebøllevej 40. Alle fra Tessebølle og nærmeste omegn er velkomne – samt disses gæster. Du medbringer mad og drikke, samt gerne stole og borde.
Grillen er klar ca. kl. 18.00 for dem, der medbringer egen mad og gerne vil grille. Bålet tændes ved mørkets frembrud.
Der er chance for en lille smule regn, men der skulle være mulighed for at kunne gå i tørvejr, hvis det går helt galt.
Udgivet i Arrangementer
Kommentarer lukket til Næste arrangement: Sct. Hans aften
SEAS-NVE overtager gadelys
Dagbladet skriver, at SEAS-NVE har overtaget ansvaret for lyset på veje og stier samt for alle trafiksignaler i Køge kommune.
Det betyder, at problemer med gadelys, lygtepæle eller trafiksignaler, kan meldes til SEAS-NVE på telefon 7029 2929 eller ved at udfylde en elektronisk blanket på SEAS-NVEs hjemmeside.
Udgivet i borgerinformation
Kommentarer lukket til SEAS-NVE overtager gadelys
NABOHJÆLP I VEDSKØLLE OG TESSEBØLLE
Der har i den senere tid været mange eksempler på indbrud og tyverier i folks private hjem. Også i vores lille del af landet.
Tessebølle Bylav har derfor taget initiativ til at invitere nærbetjenten Stine Hougaard til et møde torsdag den 19. april kl. 19 i kantinen på Holmebækskolen. Alle i Vedskølle og i Tessebølle er velkomne.
Indbrud og hærværk kan undgås, hvis vi bl.a. i fællesskab aftaler at være opmærksomme på, hvad der sker i nabolaget. Nabohjælp handler om at hjælpe hinanden, holde øje med hinandens boliger og dermed forebygge tyverier og hærværk.
Hvordan vi gør det og meget andet, vil Stine komme og fortælle os om.
Venlig hilsen Bylavet i Tessebølle
Udgivet i Arrangementer
Skriv en kommentar
Referat fra generalforsamling 2012
Anders blev valgt som dirigent.
Alle 18 tilstedeværende blev præsenteret.
Der blev gjort opmærksom på, at der var indkommet et forslag om afholdelse af loppemarked. Dette blev diskuteret nærmere senere.
Herefter fulgte formandens beretning:
Medlemstallet er steget det sidste år til 22.
Vi har efterhånden en række faste årlige aktiviteter og det er bestyrelsens mål at vi fremover kan lave en kalender på hjemmesiden så beboerne kan passe aktiviteterne ind i deres travle hverdag J
Forårsrengøring ved gadekæret – arealet er efterhånden faldet godt til så dagen bestod mest i regulering af dunhammerbestanden, lidt beskæring og almindelig oprydning.
DN skraldeindsamling, her havde vi igen i 2011 en dejlig dag med indsamling af en masse skrald og hygge bagefter.
Sct.Hans – Vejret blev bedre henaf aftenen og vi havde det hyggeligt og bålet brændte uden problemer
Eftersommer oprensning af gadekæret – det vil nok være en tilbagevendende begivenhed de næste år selvom miljøet i gadekæret vel må finde en balance på et tidspunkt!
Græsslåningen har bestyrelsen klaret henover sommeren.
Ulrik Har renoveret udhængsskabet og aviskassen så alt nu virker efter hensigten igen.
Vi har ansøgt TRYG fonden om penge til at ændre vejudføringen fra Gunderupvej i Tessebøllevej men der havde vi ikke meget held med så den nye bestyrelse må prøve nye veje hvis projektet nogensinde skal blive realiseret.
Vi har været i dialog med Køge kommune om måling af trafik og hastighed gennem Tessebølle – opgaven lever stadigt men der skal rykkes jævnligt. Marianne er kommet i Køge kommunes trafiksikkerhedsgruppe som repræsentant for Tessebølle.
Busbetjening – Nu har vi haft den nye 102A i et godt års tid – det er stadigt udeståender omkring den ene busafgang i timen der kører til Præstø – det fungerer ikke og heldigvis ser det ud til at region Sjælland der betaler en del af ruten heller ikke er glade for den løsning – samtidig er det utilfredsstillende at betjeningen er så tynd i ydetimerne og i weekenden – Herfølge borgerforening har været til et møde i mandags og det ser ud til vi simpelthen har leveret en masse penge fra Herfølge for at lukke mundet på ”brokkehovederne” fra Skovbo – vi kan satse på Herfølge Borgerforening kan klare ærterne for os – alternativt kan vi selv bede om at komme med i busgruppen.
Renovering af Tessebøllevej – projektet ligger dødt i øjeblikket men vi skal holde et vågent øje med lokalplanerne så vi kan komme med indsigelse når området øst for Tessebøllevej skal bebygges – i så fald skal udgiften til renovering af vejen inkluderes i projektet.
Stevnsvejen til Sydmotorvejen, denne vej spøger fra tid til anden, der er stor modstand i de officielle lag omkring en linjeføring nord om Herfølge så vi skal være opmærksomme på om vil prøve at tørre den af på os!
Tessebølle Å og den store regnmængde, antallet af gange åen er overfyldt er som de fleste har mærket steget markant de sidste 15 år . Åen modtager vand fra bl.a. Holmebækområdet, Herfølge stadion (inkl. Den nye hal) og ikke mindst fra sydmotorvejen.
Køge kommune arbejder p.t. på en løsning omkring stadion hvilket selvklart også vil hjælpe hernede af åen men der skal vist mere til – jeg har været i lidt dialog med Erling Larsen om et regnvandsbassin/sø mellem Vordingborgvej og Præsteskoven – det kunne fint kombineres med reetableringen af den gamle skolesti til Ankerstræde og i det hele taget gøres til et fint rekreativt område – hvis der er stemning for det vil jeg gerne forsætte dialogen med kommunen som Tessebølle bylav.
…
Forskellige forslag til afhjælpning af hastighedsproblemet omkring Tessebølle kom frem under mødet. De vil indgå i bestyrelsens videre arbejde.
Herefter blev der talt om projekt Nabohjælpe og invitation til møde med landbetjenten blev udleveret. Se nærmere andetsteds på siden.
Forslag
Det er blevet foreslået at opsætte hegn “bag” gadekæret ind mod nabo-martriklen. Udgiften deles mellem bylav og gadekær. Forslaget blev vedtaget og bestyrelsen arbejder videre. Forventet udgift for bylavet vil ligge på ca. kr. 3.000.
Loppemarkedsudvalg er nedsat.
Regnskab/budget
Begge dele fremlagt og godkendt uden ændringer.
Valg
Malene Erkmann og Hans Sørensen modtog genvalg til bestyrelsen. Gitte Schmidt og Marianne Knudsen forsatte som hhv 1. og 2. suppleant. Helge og Anders fortsætter som revisorer.
Udgivet i Generalforsamling, Referat
Skriv en kommentar
Generalforsamling 2012
Indkaldelse til generalforsamling i Tessebølle Bylav d. 22. marts 2012 kl. 19.30 på Holmebækskolen
Dagsorden:
- Valg af dirigent
- Formandens beretning
- Indkomne forslag – forslag til behandling skal være bestyrelsen i hænde senest 2 uger før generalforsamlingen. Bestyrelsen stiller forslag om, at der opsættes nyt hegn bagved gadekæret. Nærmere omkring økonomien i projektet fremlægges ved generalforsamlingen. Derudover byder næste år på Sct. Hans, dage ved gadekæret og Affaldsdagen d. 22.4. kl. 10.30.
- Lavets regnskab i revideret stand og budget for det følgende år fremlægges.
- Fastlæggelse af kontingent for det kommende år.
- Valg af bestyrelsesmedlemmer—på valg er Malene Erkmann og Hans Sørensen. Begge er villige til genvalg.
- Valg af 1. og 2. Suppleant – Gitte Schmidt og Marianne Knudsen er villige til genvalg
- Valg af 2 revisorer.
- Eventuelt
Efter generalforsamlingen vil der blive serveret ost og rødvin til almindelig snak om løst og fast.
Udgivet i Generalforsamling
Skriv en kommentar
