TESSEBØLLE BYLAV
-blev stiftet den 19. januar 2000. Baggrunden var, at Køge Byråd året før havde inviteret samtlige beboere i kommunens landsbyer til beboermøde , med henblik på landsbyernes fremtid og vedtagelse af kommende lokalplaner. I den forbindelse ville man gerne i dialog med beboerne.
Der var stor interesse blandt de 25 fremmødte i Tessebølle, og der udspandt sig livlige diskussioner, især om vedtægterne: De skulle gerne afspejle, hvad vi vil med vores lille samfund her syd for Herfølge i udkanten af kommunen.
Af vedtægterne fremgår det bl.a., at ”Tessebølle Bylavs formål er at varetage beboernes fælles interesser overfor såvel private som det offentlige, samt i enhver henseende at virke for en god udvikling af de bebyggelsesmæssige, trafikale og kulturelle forhold i Tessebølle, og i øvrigt i hvilke som helst forhold som generalforsamlingen finder formålstjenligt. Lavets virke bør ske under størst mulig hensyntagen til landsbymiljø som er Tessebølles særpræg”……
Vedtægter for Tessebølle Bylav kan ses på : www.4ben.dk/tesseboelle
Lokalplan for Tessebølle kan ses på : www.koege.dk (eller google: ”lokalplan tessebølle” ).

