Afsender
modtager
kontekst
meddelelse
kontakt
kode

Kommunikation består ifølge Roman Jakobson (1995) af 6 faktorer:

Afsender, modtager, kontekst, meddelelse, kontakt og kode. Til hver af de seks faktorer knytter sig også en funktion. Alt efter hvilken faktor kommunikationen fokuserer på, vil kommunikationen være præget af den tilknyttede funktion.

Til afsenderen knytter sig den emotive funktion. Tekster der har fokus på afsenderen og dennes tanker og følelser, fx dagbøger, kan beskrives som emotive. Et andet eksempel er børnenes udbrud: ”Wow!” – da de ser  guldsmeden over skovsøen, eller digtet  ”Den hjort der står ved en skovsø, / hvad vi vil med den?” fra digtsamlingen Der er æg i mit skæg af Jørgen Gustava Brandt.

Kommunikation som har fokus på at holde kontakten mellem to eller flere personer kaldes fatisk. Fatisk kommunikation kender vi fx fra prikket på Facebook (se mere i kapitlet om Prikket) eller udbruddet ”psst” eller ”Prøv lige at se her…”.

Kommunikation med fokus på meddelelsen har en poetisk funktion. Her er sproget og sprogbruget i centrum som i vers og i rim og remser. Fx: ”Hun keded’ sig, den Skønne/og Klokken gik mod ti. /Hun vinked’ til en Guldsmed,/som netop gik forbi.” fra En ny og sørgelig vise om den utro Augusta og guldsmeden af Sigfred Pedersen.

Hvis fokus holdes på modtageren er der tale om kommunikation med konativ funktion. Afsenderen vil gerne påvirke modtageren, enten gennem ordrer eller overtalelse, fx: ”Gå væk fra vandkanten! Du får våde tæer.” I kapitlet Gamification kan du læse mere om overtalelse og persuasive tekster i form af spil.

Den kontekstfokuserede kommunikation er typisk referentiel og forsøger objektivt at give informationer om verdenen videre til modtageren, fx lærerens kommentar til børnene: ”Det er en guldsmed der flyver over skovsøen”.

Har kommunikationen fokus på koden, fx sproget, taler vi imidlertid om metakommunikation.