Kundskabens træ:
Data organiseret i træ-struktur
En frugt – een gren
Digital struktur:
En frugt – mange grene
Styres af tags

Data organiseres typisk i en træstruktur, fx som vi kender fra et mindmap: Det danske sprog hører fx til grenen “de nordiske sprog” sammen med svensk, norsk og islandsk. Denne gren sidder igen på en større gren – “germanske sprog” – sammen med sprog som tysk og engelsk, og de germanske sprog er igen en del af den indoeuropæiske sprogstamme.

Vil du købe et kamera på Amazon kan du benytte den indbyggede træstruktur og søge på elektronik grenen, gå videre ad kameragrenen, dreje ned ad samsung-grenen og endelig vælge en prisgruppe, du vil søge i. Men måske er du slet ikke klar over, hvilket mærke du vil søge på – eller du er i første omgang ligeglad med prisen, fordi du vil sætte dig ind i hvad kameraer til forskellige pris kan. Her kommer træstrukturen til kort, og du har brug for at søge på andre parametre. Træstrukturen er med andre ord god, når “nogen” på forhånd kan opbygge strukturen, men har den svaghed, at den ikke nødvendigvis opfylder brugerens behov.

Webdesigns bygges som regel op over samme skabelon, men hurtigt ændres forgreningerne sig, og frugter kan pludselig sidde på mange forskellige grene. De linkes med andre ord på kryds og tværs og kan indgå i nye og uforudsete sammenhænge.

Alt dette styres af tags. Tags kan forstås som nøgleord eller søgeord, der knyttes til elementer på nettet, og gør dem søgbare på kryds og tværs af nettet. Dette system kaldes også nettets 3. generation. Tags kan typisk oprettes af brugeren selv, og billeder af æblet, der deles på nettet, kan både tagges med “dessert“, “Borsdorf“, “oprindelige æblesorter“, “1700-tallet” og “rødt” – bare for at nævne nogle.

Se iøvrigt hele bogen Forsøg til en dansk Haugebog fra 1782 hos Google